Smag På Byen bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere optimalt. Cookies giver os viden om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre indhold og funktionalitet for dig og for andre.
Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og målretning af gode oplevelser til dig - Læs mere.

Luk

NordsjællandSkift by

Smag På Byen

Indtast venligst din e-mail herunder, så sender vi dig en mail som du kan benytte til at nulstille dit kodeord.

Jeg har ikke en konto. Opret mig gratis.

Vilkår

Bag Smag På Byen står SPOT A/S, som er en del af JP/Politikens Hus.
SPOT er uafhængig af særinteresser, politisk neutral, drives på normale, kommercielle vilkår og sælger distribution til udvalgte målgrupper - enten via printmedier eller e-mail til danske forbrugere. Alle, der har tilmeldt sig Smag På Byen, har mulighed for at købe værdibeviser til restaurant- og kulturoplevelser fra SPOT's samarbejdspartnere. Det er samarbejdspartnerne og ikke SPOT, der indgår aftale om køb af de restaurantoplevelser, som udbydes via smagpaabyen.dk. Du skal være fyldt 18 år for at kunne gennemføre et køb. Ved at acceptere de generelle vilkår inden et køb bekræfter du, at du er fyldt 18 år.


Accept af de generelle vilkår indebærer følgende:

Køb

  1. Værdibeviser bestilles online via smagpaabyen.dk. Det vil altid være SPOT's samarbejdspartner, der leverer de restaurant- og kulturoplevelser, som værdibeviset giver adgang til. Smag På Byen forestår udelukkende købet af værdibeviset. Hver transaktion tillægges et administrationsgebyr på 2 kr. uanset antallet af købte varer eller købets størrelse.
  2. Ved bestilling angives navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer og kortoplysninger. Alle priser er inkl. moms og transaktioner gennemføres i danske kroner (DKK). Du kan benytte Dankort, VISA/Dankort, Visa, MasterCard, MaestroCard, AmericanExpress eller JBC som betalingsmiddel. Betaling sker via en sikker forbindelse, hvor indtastede oplysninger krypteres, så de ikke kan læses af andre. SPOT anvender PayEx (www.payex.dk) som betalingsgateway. SPOT har på intet tidspunkt adgang til dine kortoplysninger. Når du gennemfører en betaling online med betalingskort, er du sikret mod misbrug, idet du kan afvise betalingen, når du modtager din betalingsoversigt. Alle oplyste priser er vejledende udsalgspriser inklusiv moms. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer samt tekniske fejl. Betaling for dit værdibevis trækkes altid med det samme på din konto.
  3. Umiddelbart efter bestillingen modtages et værdibevis via e-mail. Den unikke kode fra værdibeviset skal bruges ved korrespondance med SPOT.
  4. Salget af værdibeviset kommer først i stand, hvis og når det lykkes SPOT at registrere betalingen. Skulle betalingen ikke lykkes ved første forsøg (f.eks. fordi den angivne konto ikke eksisterer, ikke har dækning, kreditkortnummeret er forkert, eller kortet har nået kreditgrænsen), kommer salget af værdibeviset heller ikke i stand.
  5. Når købet er gennemført, vil værdibeviset blive sendt til den e-mail-adresse, der angives i forbindelse med bestillingen. Afsendelsen af værdibeviset sker umiddelbart efter, at betalingen er registreret på vores konto.
  6. Værdibeviset skal udskrives og medbringes på forlangende på den valgte restaurant eller kulturinstitution. Med mindre det specifikt fremgår af værdibeviset er yderligere bordbooking / pladsreservation ikke nødvendig. Kopiering af eller manipulering med værdibeviserne er ikke tilladt. 

Fortrydelsesret
Når du har gennemført dit køb kan det jf. ”Lov om visse forbrugeraftaler § 17, stk. 2 jf. § 9, stk. 2, nr. 2a” ikke fortrydes.
Værdibeviset er dog ikke personligt, så skulle du blive forhindret i at indløse dit værdibevis på det angivne tidspunkt, kan du overdrage det til tredjepart.

Reklamation
Skulle du opleve problemer med dit værdibevis fra smagpaabyen.dk kan du kontakte vores kundeservice på smagpaabyen@spot.dk.

Indløsning af værdibevis
Værdibeviset kan ikke indløses til kontanter, men kan udelukkende anvendes i forbindelse med køb af den pågældende oplevelse. Det er således ikke muligt at købe andre oplevelser end det annoncerede tilbud for værdibeviset eller anvende værdibeviset på et andet tidspunkt end det specificerede.

Ankommer du mere end 30 minutter efter det angivne spisetidspunkt, har restauranten retten til at afvise din bordbestilling uden samtidig at være pligtig til at refundere din bestilling. Tilsvarende gælder for indløsning af værdibevis til evt. smagninger på Smag Først. 

Seatings er angivet på selve tilbuddet og på dit værdibevis. 

Ansvarsbegrænsning og forbehold
Smag på Byen indestår for at værdibeviset giver adgang til den pågældende oplevelse på det valgte tid og sted. 
Smag På Byen tager forbehold for eventuelle skrive- og trykfejl på smagpaabyen.dk. Smag På Byen garanterer ikke, at websitet til enhver tid fungerer optimalt. Smag På Byen og SPOT kan ikke drages til ansvar for eventuelle uheld som følge af benyttelsen af smagpaabyen.dk, eksempelvis skader på computersystem eller tab af data. Brugeren er selv ansvarlig for det tekniske udstyr og software, som kræves for at kunne benytte websitet, herunder internetadgang, browser, e-mail m.m. SPOT fraskriver sig ligeledes ansvaret for enhver form for tab forårsaget af anvendelsen af SPOTs webservice, uden at de tekniske kravspecifikationer og supplerende vejledninger følges.

Behandling af personoplysninger
Når du køber et værdibevis på smagpaabyen.dk, registrerer vi de oplysninger, du oplyser om navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Oplysninger du afgiver derudover i din brugerprofil er frivillige. SPOT er ansvarlig for indsamling og håndtering af data. Det er kun et begrænset antal medarbejdere, der har adgang til dine data. Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos SPOT, skal du rette henvendelse på smagpaabyen@spot.dk eller telefon 33 47 18 18. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, kan du rette henvendelse samme sted. Du har altid mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven. SPOT bruger cookies til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker og for at sikre en alsidig visning af reklameformater. Til brug herfor registrerer vi udelukkende informationer af teknisk karakter som brugertid, browsertype, IP-numre m.v. Ved alle reklameformater registrerer vi, om du klikker på de leverede annoncer.

Den dataansvarlige på smagpaabyen.dk er SPOT A/S. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret men transmitterer kundeoplysninger krypteret. Oplysninger afgivet til Smagpaabyen.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Vi bruger en logstatistik på smagpaabyen.dk hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere smagpaabyen.dk.  

Nyhedsbreve
Når du køber et værdibevis igennem Smag På Byen, accepterer du samtidig fremover at modtage vores daglige SPOTdeal nyhedsbrev med gode tilbud på spiseoplevelser, rejser, kro- og hotelophold, produkter samt wellness- og kulturoplevelser. Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevstjenesten ved at anvende det link, der står i hver mail, du modtager. Nyhedsbreve afsendes fra info@spot.dk.

Afhængig af din computers opsætning er der en risiko for, at mails havner i din spam-mappe. Du kan undgå dette ved at tilføje info@spot.dk til din adressebog. Ved tilmelding til nyhedsbrev registrerer vi din e-mail adresse. E-mail adressen videregives ikke til andre. 

Ændring af betingelser
Smag På Byen har til enhver tid ret til at ændre nærværende betingelser. De gældende betingelser er tilgængelige på smagpaabyen.dk. 

Lovvalg og tvister
Køb via Smagpaabyen.dk, der knytter sig til ovenstående vilkår, er underlagt dansk ret.  

Kundeservice
Har du spørgsmål til Smag På Byen, eller det værdibevis du har købt, kan du kontakte os på mail smagpaabyen@spot.dk eller på telefon 33 47 18 18. 

Smag På Byen arrangeres af

Vælg område